Sådan giver vi dig det fulde overblik
Når vi tester musik, kan vi gøre det repræsentativt for hele Danmark – eller indenfor afgrænsede regioner, aldersgrupper, køn m.m. Vi gør det i samarbejde med analyseinstituttet Voxmeter, der hver dag taler med tusindvis af danskere.
Nationalt repræsentativ?
Voxmeter har et panel, der består af 100.000 danskere. Mænd og kvinder ml. 15-65 år, der bor på landet, i byområderne og hele vejen rundt om Vandkantsdanmark. Ud af de 100.000 danskere udtager vores algoritme en stikprøve, der består af mænd og kvinder i alle aldersgrupper – og som bor forskellige steder, i Danmarks fem regioner. Stikprøven udgør herefter Voxhots lytterpanel, og panelet er forskelligt fra gang til gang – fra sang til sang. Det er ikke nødvendigvis dedikerede musikentusiaster eller koncertgængere/festivalgæster.
Når vi har samlet lytterpanelet, spiller vi musikken for dem. Som udgangspunkt stiller vi dem 34 spørgsmål til musikken, men du har også mulighed for selv at tilføje flere spørgsmål. Vores teknologi sørger for, at deltagerne i lytterpanelet hører hele sangen. Vælger en paneldeltager at afbryde testen undervejs, bliver personen erstattet af en anden, der er i samme aldersgruppe, samme køn og bor i samme region. På den måde sikrer vi os, at målingen er repræsentativ – den repræsenterer hele landets mening, om din musik.
Efter tre arbejdsdage har lytterpanelet afgivet deres mening. Når det er sket, samler vi svarene og laver en rapport til dig, hvor du kan se musikkens gennemslagskraft. Her kan du fx se til hvem og hvor, at sangen har særlig stor appel – dens ideelle målgruppe. Geografisk og blandt forskellige aldersgrupper.
Indsæt billede her af eksempel på geografisk målgruppe.
Indsæt billede her af eksempel på målgruppen ift. aldersfordeling.
Hvordan foregår det, hvis jeg vil teste på et afgrænset område?
Vi ved, at der eksempelvis er flere radiostationer i Danmark, der sender til et afgrænset område, og derfor kan det være relevant at teste sange på en særlig målgruppe. Vi har gjort det let for dig at vælge en prædefineret målgruppe – fx en særlig region i et særligt aldersspænd – til dit lytterpanel. Ud fra dine kriterier sørger vores algoritme for, at lytterpanelet bliver repræsentativt, så besvarelserne ikke kommer fra én enkelt by, men rundt omkring i regionen.
Opdag ny musik
De gyldne ører sidder ikke på én person. De sidder på hele Danmark.
Voxmeter A/S
Borgergade 6, 4. sal
1300 København
Telefon: 70 20 23 24
Email: info@voxhot.dk